gno. brunnr m. (Gen. brunns, Flt. brunnar), i Stedsnavne vel mest efter den gamle Betydning 'Kilde', men også måske tildels efter den yngre, udvidede, af Vandhentningssted overhoved. Ikke alm. i Navne, på fl. St. i Nutidsformen Brynn-, den mest bekjendte Sammensætning Brunnøy (Brønnø; bl. a. om et Kirkested i Nordland).