svǫl f. (Gen. svalar, i Oldn. nu alene påvisligt i Flertalsformen svalar, svalir) ’Sval, bedækket og mod Udsiden åben Gang omkring et Hus’. I Gårdnavne måske kun i Svalestuen (Svalastofa), der er almindeligt i Telemarken, men også forekommer i Numedal og i Sætersdalen. Andre Navne, der begynde med Sval-, kunne komme af Adj. svalr (kjølig), af Mandsnavnet Svali, af Fuglenavnet svala (Svale), mulig også fra andre Kilder.