gno. horn n. (Gen. horns, Dat. horni) ’Horn’. De heraf dannede Gårdnavne udgå fra to af Ordets gamle Betydninger, ’Horn på Dyr’ og ’Hjørne, Vinkel’. Den første af dem kommer til at danne Gårdnavne gjennem dens Overførelse på spidse Fjeldtoppe, ved at anvendes på Gårde, som ligge under en sådan. Den sidste ligger til Grund ved Gårde, som have sit Navn af, at de ligge ved en Krumning af en Elv, eller i en Dal, som danner en Vinkel, eller ved et stærkt fremspringende Nes; i sidste Tilfælde kan dog også undertiden forudsættes Sammenligning af Nesets Form med et Dyrehorn. Findes i Sammensætning med vin (Hornvin, Hyrnin), men ikke med heimr. Et afledet Ord hyrna f. (Gen. hyrnu) findes også i adskillige Gårdnavne med lignende Betydning, tildels dog måske gjennem dets Brug som Elvenavn (om en Elv, som gjør en skarp Bøining); i nyere Navne nordenfjelds også et afledet Intetkjønsord hyrni.