gno. botn m. (Gen. botns, botz, Dat. botni, Fit. botnar), Bund. Som Gårdnavn brugt om Steder, liggende ved Enden af en Fjord, en Indsø eller en dyb Indsænkning på Land. I de sydligste Egne på Østlandet udt. Bånn, i den vestlige Del af Oplandene Bått. I Nordland er Ordet ialfald i Stedsnavne nu gjerne Intetkjønsord. Som første Led vanskeligt at holde du fra bátr, Båd; således er det Navn, som pleier at skrives Båtstø, meget ofte i Virkeligheden Botnsstoð (Støen ved Enden, af Fjorden eller Søen). En enkelt Gang i Sms. med heimr (Bottem i Lesje), ikke med vin.