NSL:

hol m, gno. hóll m (gen. hóls, dat. hóli, fleirt. hólar) ‘isolert haug eller høgd, helst rundvoren’; blir vanleg oppfatta som utvikla av eldre *hóall, laga med all-suffiks til gno. hór adj ‘høg’. Same ordet er nyno. dial. hol(e) m. Grunnordet hol finst i ei rad med gardsnamn, sms. og usms., i former som → Hol, Hol´en, → Ho`le (dat. eint. eller nom. fleirt.), Ho`lan (b. fleirt.), Ho`lo(m) (dat. fleirt.). Uttalen er med trong o og «tjukk l» der denne er i bruk. Ei anna form, med same opphav og tyding, er kvål m, gno. hváll. Forma blir forklart som oppstått av *hóall > *huáll gjennom aksentomkasting.

   Forma hol er mest brukt på Austlandet sørvestover til Buskerud-Vestfold og vanleg i det nordafjelske frå Møre-Romsdal og nordover, kvål mest frå Telemark sørover og på Vestlandet. Andre notidsformer for gno. hváll er hvål og hval, som finst på Austlandet. Delar av Buskerud og Telemark har gvål, frå Innherad er kjent kål.

Litt.: Indrebø 1951 s. 117. NG Indl. s. 55. Seip 1955 s. 107. JS

 

NG:

gno. hóll m. (Gen. hóls, Dat. hóli, Flt. hólar) og det ligebetydende hváll (Gen. hváls, Dat. hváli, Flt. hválar), isoleret Høide, helst en rundagtig. Den sidste af de to Former synes nu i Norge kun at være bevaret i Stedsnavne. Den første er mest brugt i den østre Del af det Søndenfjeldske og nordenfjelds, den sidste i den vestre Del af det Søndenfjeldske og på Vestlandet; de forekomme dog på flere Steder om hinanden i de samme Bygder. Hóll findes i enkelte Sammensætninger med vin og heimr. De almindeligste Nutidsformer af hváll er Hval, Hvål, Kval, Kvål; kun på enkelte Steder høres Gvål og Kål (det sidste i Indherred), de to sidste ikke eller kun undtagelsesvis brugte i Skrift. Begge Former i Navne mest usms. Kan forvexles med Dyrenavnet hvalr (i Navne næsten blot som første Led), med váll og vaðill. — En Sideform, vel yngre, af hóll er Hole m., der efter Aasen (jfr. Ross) bruges søndenfjelds i Betydning af langagtig Forhøining, Jordryg mellem dybe Hulninger eller Bækkeløb (i Hallingdal om en liden Skovstrimmel, en Lund); dette Ord findes i Stedsnavne i den sydøstligste Del af Landet og i Øvre Guldalen.