NSL:

hus n, gno. hús n (i fleirt. i gardsnamn húsar), finst i mange norske gardsnamn, usms. Hus (lite vanleg), b. f. Huset (i mange plassnamn og yngre gardsnamn, særleg på Austlandet), fleirt. Hu`se(r), Hu`sa, ubestemt form, og Hu´sa, Hu`san, best. form. Som førsteledd i sms. namn, → Huseby, Huseklepp, Husøy, Husvik og Hustad, det siste ser ut til å vera gno. Húsastaðir, sms. med → stad. Svært vanleg er grunnordet hus som sisteledd i sms. namn: Mehus (gno. Mið-), → Melhus (gno. Meðal-), begge med tydinga ‘Midtgarden’, Opphus, Ytterhus, Nyhus. Særleg er nemnande sms. med person- og yrkesnamn til førsteledd. Desse er mykje vanlege i Trøndelag og dei indre dalbygdene på Austlandet: Jenshus, Larshus, Ershus (til Eirik), Presthus, Sandferhus (gno. Sundfarahús, til sundfari m ‘ferjemann’). Som fleire av desse namna syner, er kristne personnamn vanlege. Mange av desse gardsnamna ser ut til å vera frå kristen mellomalder og fortel om deling, i fleire hussamlingar eller bruk, av eldre namnegardar, slik også med typen Nyhus, Ytterhus, Vesterhus. Namn som Huser (gno. Húsar) og Melhus er nok ofte enda eldre.

   I nokre få namn frå mellomalder og tidleg nytid har hus den særskilde tydinga ‘borg, slott’ → Bahus. Dei fleste av desse var anten oppkallingsnamn eller lite nytta i folkeleg bruk.

Litt.: P. Hovda i KLNM VII sp. 91-93. NG Indl s. 57. Sandnes 1971 s. 38-39, 50-52. JS

 

NG:

gno. hús n. (Gen. húss, Dat. húsi, Flt. i Gårdnavne húsar f.) ‘Hus’. Sjelden i Navne usms. i Ental (undtagen i nyere Navne i bestemt Form, Huset), derimod oftere i Flt. Som første Led findes det kun i et enkelt Tilfælde sms. med heimr (i Stokke), aldrig med vin. Af andre Sammensætninger, hvori hús har denne Stilling, er den hyppigste Húsabýr, der har været forstået på forskjellige Måder, men sikkert med størst Sandsynlighed forklares om en vel bebygget Gård, der har mange, gode eller prægtige Huse (c. 50 Tilfælde over det bele Land, de to nordligste i Kvæfjord i Senjen). Desuden er af de således sammensatte Navne at mærke de, der betegne Stedet som bebygget, i Modsætning til nærliggende, hvor intet Hus fandtes (hyppigst Husøen). Som andet Led findes hús også ofte, men neppe i meget gamle Navne. første Led er da oftest et Personnavn, noget sjeldnere et Ord, som har Hensyn til Beliggenhed og deslige; kun undtagelsesvis Ord af anden Betydning. I denne Stilling kan hús efter Nntidens Udtale let forblandes med óss, der nu tildels som andet Led udtales -us, og er også tildels i Skrift blevet forvexlet dermed (særlig er Áróss ’Åmunding’, oftere urigtigt gjort om til Århus).